Land og by

Sundere indeklima i skoler og daginstitutioner kan give milliarder – kun hver tredje kommune har det som mål

Foto: Synergi.

Der er knap 15 mia. kr. at hente ved at forbedre luft, lys og lydniveau i folkeskoler og daginstitutioner. Alligevel har kun en tredjedel af kommunerne mål for at forbedre indeklimaet, viser en ny analyse. SYNERGIs bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, undrer sig over den lave prioritering af indeklima og efterspørger større politisk fokus både nationalt og lokalt.

Hvert år misser danske skolebørn 30.000 skoledage som følge af sygdomme forårsaget af usundt indeklima. Talrige undersøgelser har dokumenteret det dårlige indeklima i bl.a. folkeskolen. Nu kortlægger en ny analyse fra Transition det samfundsøkonomiske potentiale ved at forbedre det usunde indeklima i folkeskoler og daginstitutioner. Det er ikke småpenge, der er tale om.

Over 30 år kan øget indlæring og færre sygedage resultere i en samfundsøkonomisk gevinst på ikke mindre end 14,9 mia. kr. Dertil kommer den øgede velfærd ved færre sygdomstilfælde som fx astma.

SYNERGI-formand Bendt Bendtsen er forundret over, at fordelene ved et bedre indeklima spiller så lille en rolle i samfundsdebatten

”Valg efter valg er velfærd blandt de allervigtigste emner for vælgerne. Derfor er det mig en gåde, at der er så lidt fokus på det ringe indeklima, som børn, offentligt ansatte og ældre udsættes for i en stor del af deres hverdag. Analysen understreger, at lyse rum med god akustik, en behagelig temperatur og frisk luft er gode for sundheden, økonomien og typisk også for klimaet. Med andre ord burde der være masser at hente for både røde, blå og grønne politikere. Alligevel er det svært at løfte en debat om indeklima og de nødvendige renoveringer, der er løsningen på problemet,” mener Bendt Bendtsen.

Størstedelen af den samfundsøkonomiske gevinst kommer via en investering på 3,5 mia. kr. i folkeskolen, der over tre årtier genererer 13,5 mia. kr. i form af mindre sygefravær og øget indlæring. Langt den største del tilfalder danskerne selv i form af bedre arbejdsevne, men også kommuner og staten kapitaliserer af sundere indeklima.

Samlet kræver det en investering på 7,8 mia. kr. at høste gevinsten på 14,9 mia. kr. Fortjenesten kan meget vel være væsentligt større, men modsat skolen er der ikke tilstrækkeligt med evidens for, at et bedre indeklima i daginstitutionerne giver en øget indlæring.

Investeringen bredes ud på fire indeklimaparametre (se figur 12 i vedhæftede): Atmosfærisk (sund, frisk luft), belysning, akustik (lydniveau) og termisk (temperatur). Investeringsbehovet udregnes på baggrund af analysens screening af folkeskole og daginstitutioner. Undersøgelsen viser bl.a., at 43 pct. af landets klasseværelser er disponeret for høje temperaturer, og at der i mere end hver tredje daginstitution ikke er tilstrækkeligt ventileret.

Kun hver tredje kommune har mål for indeklima

Analysen peger også på flere årsager til det dårlige indeklima i kommunale bygninger. Det sker bl.a. på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor 63 ud af 98 kommuner har deltaget. Der er ligeledes lavet ti dybdegående kvalitative interviews.

Det er kun en tredjedel af kommunerne, der i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at deres kommune har prioriteret at opstille mål for et bedre indeklima. Analysen konkluderer ellers, at ”særligt målsætninger og strategier har indflydelse på, om der afsættes tilstrækkelige midler til arbejdet.”

Generelt fylder indeklima meget lidt i flere kommuner. En kommune svarer, at de kun gør noget for at forbedre indeklimaet i en bygning, hvis der er kommer en klage eller et påbud fra Arbejdstilsynet. I en anden kommune består indeklimaforbedringer primært i adfærdsændringer blandt brugerne af bygningerne, så de fx bliver bedre til at åbne vinduerne. Samtidig peger flere kommuner på udfordringer på grund af økonomi.

Bendt Bendtsen mener, at alle kommuner bør have en strategi med klare mål for at forbedre indeklimaet. SYNERGI-formanden ser desuden gerne en egentlig pulje målrettet sundere indeklima på fx finansloven. Derudover bør kommunerne være bedre til at søge finansiering uden for kommunekassen.

”Det er ikke godt nok, at så få kommunerne har mål for at forbedre indeklimaet. Det burde være en kerneopgave i enhver kommune. Der kan naturligvis være lavvande i kassebeholdningen, men indeklimaforbedringer er en rigtig god investering i borgernes helbred, som endda også betaler sig tilbage igen økonomisk. Christiansborg bør sikre en minimumsindsats for at forbedre indeklimaet – og meget gerne med en pose penge. Allerede nu har kommunerne dog mulighed for at komme udenom både udfordringer med finansieringen og anlægsloftets begrænsninger ved at alliere sig med private renoveringsrådgivere, der både stiller penge og ekspertise til rådighed. Først og fremmest handler det om politisk vilje fra de 98 nye, forhåbentlig ambitiøse byråd. Den vilje skylder man borgerne,” siger Bendt Bendtsen.

Kommentarer