Forskere fra Aalborg Universitetshospital har udviklet en metode, der kan afdække årsagerne til mavesmerter hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse. Det åbner for bedre behandlingsmuligheder, og i USA er interessen for at arbejde med den nye metode stor.

Når patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse henvender sig med smerter i maven, har lægerne i mange år grebet til CT-skanneren for at se, om smerterne skyldes noget rent mekanisk – for eksempel en sten eller en forsnævring på bugspytkirtlens udførselsgang, som i nogle tilfælde kan klares med en kikkertoperation.

Men smerterne kan faktisk også skyldes, at noget er gået galt med patienternes smertesystem. Hidtil har det været svært at påvise, men en forskergruppe med forskere fra Aalborg Universitetshospital i spidsen har nu udviklet en metode, der hurtigt og nemt kan måle, om smertesystemet er påvirket og i hvilket omfang.

– Vi har testet et stort antal patienter, og det interessante er, at vi faktisk ser, at smerterne hos langt hovedparten skyldes en kombination af flere faktorer – altså både noget mekanisk og en påvirkning af smertesystemet, fortæller professor og overlæge Søren Schou Olesen.

Og den opdagelse har vidtrækkende konsekvenser for behandlingen:

– En række patienter vil formentligt profitere af, at vi kombinerer forskellige typer af behandling for at opnå et tilfredsstillende resultat, og med den nye metode kan vi bedre tilrettelægge og optimere behandlingen til den enkelte patient, siger Søren Schou Olesen og uddyber:

– Ligeledes siger det sig selv, at hvis der overvejende er problemer med smertesystemet, så hjælper det ikke noget at operere patienten, og man kan risikere at påføre patienten komplikationer til en ikke virksom behandling.

Klogere på 20 minutter

Den metode som Søren Schou Olesen og kollegaerne har udviklet betyder, at man på kort tid kan gennemføre en undersøgelse, der kan vise, om årsagerne til patienternes smerter er mekaniske eller relateret til smertesystemet – eller en kombination af begge dele.

– Ved siden af en CT- eller MR-skanning af patienternes bugspytkirtel gennemfører vi en smertefysiologisk undersøgelse, hvor vi udsætter patienten for en række forskellige smertepåvirkninger. Det tager cirka 20 minutter, og på den tid kan man få en idé, om patienten har et problem med sensibiliseringen af smertesystemet eller ej, forklarer Søren Schou Olesen.

Som en del af undersøgelsen skal patienterne også svare på et spørgeskema, der kan indikere, om der er tegn på angst eller depression, da disse tilstande også kan påvirke smerteopfattelsen.

– I starten tog det måske en eftermiddag at undersøge en patient, men det er for lang tid til, at det kan fungere i klinisk praksis. Vi er rigtig stolte over at være nået dertil, hvor vi har et klinisk anvendeligt værktøj, siger Søren Schou Olesen.

Han fortæller, at den nye undersøgelse formentligt vil åbne døren for bedre og mere målrettet behandling for mange af de 5-6.000 danskere, der døjer med kronisk bugspytkirtelbetændelse. Undersøgelsen kan hjælpe til at identificere patienter, hvor en operation ikke kan løse deres smerteproblem:

– Her vil vi kunne tilbyde en række lægemidler, som virker på såkaldte neurogene smerter, ligesom vi i samarbejde med kolleger på Neurokirurgisk Afdeling er ved at afprøve virkningen af at indoperere en elektrode i rygmarven.

Værdifuldt amerikansk samarbejde

Den forskning, der ligger til grund for Søren Schou Olesen og kollegaers nyudviklede metode, er netop publiceret i Gut – ét af verdens førende medicinske tidsskrifter inden for sygdomme i marvetarm-kanalen. Men bag ligger flere års forskning i kronisk betændelse i bugspytkirtlen i samarbejde med store universitetshospitaler i USA.

Således arbejder de nordjyske forskere i dag sammen med seks amerikanske universitetshospitaler, bl.a. førende forskningsmiljøer ved Johns Hopkins University School of Medicine og University of Pittsburgh School of Medicine, der alle har henvendt sig for at bidrage til at udvikle metoden:

– De syntes vores forskning var spændende. De har ikke teknologien og den viden, vi har – til gengæld har de rigtig mange patienter. Så vi har lavet et joint-venture, hvor vores metode nu anvendes i USA som en del af en række kliniske studier.

Søren Schou Olesen er både glad og stolt over, at den nordjyske forskning har vundet anerkendelse og udbredelse i USA.

– Det er en stor fordel, at vi nu har så mange centre med. Det har for nyligt også medført, at forskningsgruppen har fået en større bevilling fra det amerikanske National Institutes of Health til at metoden kan udvikles yderligere og afprøves på endnu flere patienter, så vi kan demonstrere, at den kan anvendes klinisk, siger Søren Schou Olesen.