Mette Frederiksen: Mundbind bliver obligatorisk i al offentlig transport
Regeringen indfører nu krav om at bære mundbind i al offentlig transport. Kravet gælder på alle tider af døgnet og indføres fra næste lørdag den 22. august.
På et pressemøde lørdag formiddag fremlagde statsminister Mette Frederiksen retningslinierne for den næste genåbning af landet også kendt som fase 4. Samtidig oplyste hun om den seneste tids stigning i smittetallene, samt hvordan regeringens strategi bliver med mere lokal og regional fokus.
– Mundbind i den kollektive trafik har indtil nu været en anbefaling. Nu bliver det et krav, sadge Mette Frederiksen på pressemødet.
Kravet betyder, at alle rejsende over 12 år skal bære mundbind eller visir i offentligt transport. Det skal desuden bæres på togstationer, busstationer og letbanestationer. Derudover skal personale også bære det.
Statsministeren sagde også, at stigningen var forventet, blandt andet på grund af sommerens lave smittetal.
På pressemødet blev det også gjort klart, at der kan komme krav om mundbind andre steder i det offentlige rum.
– Supervåbnet mod smittespredning er stadig de grundlæggende retningslinjer, men den udvikling, der er i gang, kræver handling, understregde Mette Frederiksen. Det vigtigste er dog stadig at holde afstand, påpeger hun.
Statsministeren henviser til at man tager forholdsreglerne om afstand og hygiejne mere seriøst, men lige nu er der ikke behov for at yderlige krav om mundbind, understreger hun.
Kommentarer