Indret spisestuen med et fedt egetræsbord
Artiklen er sponsoreret.
Kunne du godt tænke dig at skabe noget i din spisestue, der skiller sig lidt ud fra det, du har nu? Det kan sagtens være, din spisestue, som den er nu, er fin og funktionel, men det er et rum, man bruger flere gange hver eneste dag, og nogle gange får man måske lyst til at skifte en smule ud i den. En af de ting, du kan gøre, er at kigge på nye borde. Ved at skifte bordet giver du hele rummet et nyt udtryk, og det er måske det, du higer lidt efter.
Spiseborde i egetræ er enormt robuste og holdbare, og så er eg også en flot træsort, som mange godt kan lide at se på. Mange tænker på eg som en lidt tung træsort, der måske kan fylde en del, men det kommer helt an på, hvordan udformningen er. Hvis du går efter et spisebord, hvor bordbenene er meget simple og ikke fylder meget, får du helt automatisk en følelse af mere plads i rummet. Se udvalget af spiseborde i eg her.
Når det kommer til bordben, er der rigtig mange muligheder. Naturligvis er der den helt klassiske løsning, hvor der er fire ben placeret i hvert hjørne af bordet. Hvis det lige passer med, at jeres stole kan være mellem bordbenene på den måde, er det en god løsning, men ellers kan I også kigge på ben, der for eksempel er placeret på kryds i midten eller på helt andre måder.
Skab en rød tråd i rummet
Naturligvis er bordet ikke det eneste, der har noget at sige i en spisestue, men da det er så stort et møbel, som det trods alt er, er det alligevel noget af det, der fylder mest i rummet. Derfor er det også en god idé at skabe en rød tråd, hvor de andre møbler kommer til at passe til. Hvis I har en skænk eller nogle hylder i rummet kan I finde nogle i samme træsort.
Stolene kan I mixe og matche fuldstændig som I har lyst. Det kan være, I går efter træstole – så er den oplagte løsning igen at finde samme træsort – men I kan også vælge i stedet at gå efter stole, der for eksempel har læder- eller tekstilbetræk. Så kan I i stedet matche med bordbenenes farve, eller I kan vælge noget helt andet. I har frie tøjler.
Kommentarer