En arbejdsskade kan få betydning for både dagligdagen og økonomien. Mange har ikke fuldt overblik over reglerne for, hvilke skader der er dækket af arbejdsskadesikringen, eller hvordan processen omkring erstatning fungerer. Arbejdsskadesikringsloven er en lovpligtig og som udgangspunkt objektiv ordning, hvor skaden kan anerkendes, uden at der skal føres bevis for, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende. Nedenfor gennemgås de grundlæggende rettigheder, hvad der karakteriserer en arbejdsskade, samt hvordan en specialiseret advokat kan hjælpe i forløbet. Formålet er at give et klart billede af rettigheder og mulige næste skridt, hvis en arbejdsskade opstår.

Hvilke skader dækkes af arbejdsskadesikringen

Arbejdsskadesikringen omfatter flere forskellige typer skader, som kan ske i forbindelse med arbejdet. Det kan dreje sig om fysiske arbejdsulykker, eksempelvis fald eller skade ved maskiner, men også psykiske påvirkninger, som kan føre til sygdom efter længerevarende pres. Erhvervssygdomme, der udvikles gennem længere tids påvirkning på arbejdet, kan også være omfattet. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør spørgsmål om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne.

Nogle skader udvikler sig gradvist, eksempelvis på grund af gentagne bevægelser eller længere tids udsættelse for bestemte stoffer. For at få sagen vurderet korrekt og sikre den relevante erstatning kan det være en fordel at kontakte en arbejdsskade advokat med indsigt i området. Læger og tandlæger har i øvrigt pligt til at anmelde en formodet erhvervssygdom senest 14 dage efter, at de er blevet bekendt med sygdommen og den mulige sammenhæng med arbejdet.

Det er vigtigt at kende forskel på de forskellige skadestyper og være opmærksom på kravene til dokumentation. Det giver bedre muligheder for en effektiv sagsbehandling. Godtgørelse for varigt mén forudsætter en méngrad på mindst 5 procent, og i 2026 svarer 100 procent mén til 1.103.500 kr., så 5 procent udgør 55.175 kr. før eventuelt aldersfradrag. Erstatning for tab af erhvervsevne kræver et tab på mindst 15 procent.

Sådan søger du erstatning for en arbejdsskade

Processen begynder med anmeldelsen. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og fra 1. juli 2026 skal det ske senest 14 dage efter første fraværsdag, når ulykken har medført mindst tre dages fravær ud over skadedagen. Uanset fravær skal ulykken anmeldes senest 14 dage efter skadedagen, hvis den må antages at kunne begrunde ydelser efter loven. Anmelder hverken arbejdsgiver eller læge skaden, kan den tilskadekomne selv rejse kravet inden et år fra ulykken.

Det skal dokumenteres både, hvordan ulykken eller sygdommen er opstået, og hvilken betydning den har for arbejdsevnen. Der vil ofte være behov for lægeerklæringer eller udtalelser fra specialister. Da processen kan strække sig over tid, bør al relevant dokumentation samles fra starten.

Opstår der spørgsmål eller udfordringer undervejs, kan rådgivning fra en advokat med erfaring inden for arbejdsskader være nyttig. En sådan rådgiver kender reglerne og sikrer, at alle relevante forhold inddrages i sagen.

Gode råd og næste skridt hvis du har fået en arbejdsskade

Ved ulykker eller konstatering af erhvervssygdom relateret til arbejdet anbefales det at anmelde skaden hurtigt. En tidlig anmeldelse kan gøre det lettere at fastslå sammenhængen mellem arbejde og skade.

Samtidig bør alle relevante oplysninger gemmes – fx lægejournaler og eventuelle vidneudsagn. En detaljeret gennemgang af hændelsesforløbet kan bidrage til en mere smidig sagsbehandling.

Ved behov kan det være relevant at søge rådgivning fra specialister med erfaring inden for området, da reglerne er omfattende. Er du uenig i en afgørelse, skal klagen sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden fire uger efter modtagelsen, hvorefter sagen genvurderes og eventuelt sendes videre til Ankestyrelsen. Er der samtidig en ansvarlig skadevolder, kan der rejses krav efter erstatningsansvarsloven, som også dækker tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte med en 2026-sats på 250 kr. pr. sygedag og et maksimum på 96.000 kr.